Nøgen hjemkomst

Nøgen hjemkomst af Lars Bjerregaard Jessen er efterfølgeren til Nøgen Hukommelse. Men den kan sagtens læses alene, og det er tydeligt, at forfatteren har fået en stærkere fortælleteknisk ballast. Læseren får nemlig ikke kun en roman med et fantastisk sprog, men også en gribende historie.

Vi følger Emil og Louise, et par der har alt – børn, hus og karriere.  De er flyttet tilbage til Danmark fra Florida og forsøger at genoptage livet som kernefamilie. Men det er ikke så nemt, og de stilles foran en del udfordringer og fristelser. De skal kæmpe for kærligheden, men er kærligheden og den traditionelle familie alt? Emil stilles foran nogle store spørgsmål og livet og håndterer dem ikke altid på traditionel vis.

Emil ender i en skilsmisse og finder derefter kærligheden igen. Temaet er meget relevant, da så mange vil kunne sætte sig ind i skilsmisse problematikker og delebørn.

I bogen skiftes der konstant mellem fortid og nutid, hvilket er en forfriskende oplevelse specielt fordi Lars Bjerregaard Jessen har et dejligt sprog, der bringer læseren ind i historien.

Der er ingen tvivl om, at denne bog skal have fem fjer, og jeg glæder mig til at læse mere fra Lars Bjerregaard Jessens forfatterskab.

Titel: Nøgen hjemkomst

Forfatter: Lars Bjerregaard Jessen

Forlag: Skriveforlaget

Sidetal: 297

ISBN13: 9788793525597

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *