Djævelens hjerte

Da jeg åbnede Djævelens hjerte af Lars Kramhøft, skulle jeg blot læse en enkel side, før jeg var fuldstændig tryllebundet af hovedkarakteren, sproget og plottet, og da jeg til sidst lukkede bogen, sad jeg med en fornemmelse af, at jeg lige havde læst en af de mest originale danske fantasy bøger.

Bogen tager udgangspunkt i Valdemar Atterdags Danmark. Vi møder Damian, der er lensherre til Hadrun len. Men lensherren Magnus Drakensten skjuler en hemmelighed og forsøger at finde porten til helvedet, hvor sønnen Damian spiller en central rolle.

Der er så mange plottwist, at jeg risikerer at afsløre for meget, hvis jeg fortæller mere. Men Damian Drakensten er hovedperson, og i ham har Lars Kramhøft kreeret en fantastisk karakter, der både tiltrækker den heltehungrende læser, men også giver læseren en karakter, som er plaget af tvivl og kæmper med sine indre dæmoner og fortid.

Romancen eller mangel på samme mellem Esme og Damian er fantastisk. Det er dejligt, at helten ikke blot forblænder heltinden ved første blik, og i stedet møder en kompleks pige, der på alle måder har sin egen forkludrede fortid og nægter at modtage hans gunst.

Det fangede mig fuldstændig at læse dansk fantasy uden drager, vampyrer eller kvindelige hovedpersoner med bue og pil(Det bliver lidt trættende i længden;) ) Derfor får Djævelens Hjerte uden tvivl fem fjer af Ravnesnak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *