Hvem er vi?

Snorre fortæller i sin Edda:

“Der sidder to ravne på hans [Odins] skuldre, og alt, hvad de ser og hører, siger de ham ind i øret. Om morgenen sender han dem ud over alverden, og de vender tilbage ved aftenstid. Deraf bliver han klog på mange ting, og derfor kaldes han Ravnegud”.

Hugin og Munin: Navnene betyder Tanke og Erindring, og fuglene er dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt.

Er det så os, Nanna og Maria? På en måde – de to fugle som symbol er i hvert fald, hvad vi stræber efter – at levere nogle gode, grundige, gedigne gang stof til eftertanke! At kunne være med til at berige, sprede tanker og kundskab, og dele den med verden.

Vi er to uddannet historikere med en brændende passion for bøger og det skrevne ord. Til daglig arbejder vi begge inden for litteraturens verden, trives bedst med en bog enten i hånden eller i tasken.

 

Alle vores anmeldelser er vores egne: de giver udtryk for vores personlige holdninger og indtryk.
Vi modtager gerne bøger til anmeldelse, men det vil altid fremgå af anmeldelsen, hvis der er tale om et anmeldereksemplar.
Vores anmeldelser er dog uvildige, hvad enten de er selvindkøbt, fundet på den nærmeste book-swap-hylde, foræret eller lånt.
Billeder og styling af TouchedbyvanSprang <3