Ravnenes hvisken 3

Anmeldereksemplar tilsendt fra Gyldendal

Titel: Ravnenes hvisken bog 3

Forfatter: Malene Sølvsten

Antal sider: 608

Udgivelsesår: 2018

Sprog: Dansk

Originalsprog: Dansk

Forlag: Gyldendal

Antal fjer: 5+ gyldne

Den hun elsker højest. Den hun savner mest. Den som aldrig har svigtet.
Kun én af dem vil overleve mødet med Ragnarok.

Åh. Mine. Afguder!
Malene Sølvstens Ravnenes hvisken er på stående fod den bedste fantasytrilogi, som jeg har læst – nogensinde! Bog 3 afrunder trilogien med sådan finesse og KAPOW-faktor, at man sidder tilbage med samme følelse, som var man lige hoppet af en rutschebane med loop! Derfor får den også bloggens allerførste sæt af ikke blot 5 fjer, men 5 guldfjer!

Men denne trilogi har Sølvsten formået at skabe et originalt, nyt og troværdigt univers, hvor magi og hverdag på mest elegante facon bliver vævet sammen i et glorværdigt Bayeux-Tapet af nordisk mytologi, fantasy og dansk folketro. Karakterene er mangefacetteret og handlingen kompleks uden nogensinde at gå på kompromis med spændingen.

I bog 3 er Fimbulvinteren gået i gang og Anne kæmper med at tolke Vølvens spådom for at se, om hun mon kan finde et smuthul, der kan afværge verdens undergang. Samtidig med må hun også kæmpe med sine egne evner og finde ud af, hvem og hvad hun skal være midt i det hele, men jo mere hun opdagere om sig selv og ragnarok, jo mere klart er det også, at hun ikke kan skjule på alle dem, som står hende nærmest

Jeg har fra starten af elsket Anne Stella Sakarias som hovedperson. Hun var barsk, men med meget relatérbare forklaringer bagved; hun var fysisk stærk uden at være påtaget maskulin: hun løb nemlig godt 10 km hver morgen; hun var sårbar uden at blive svagelig. Hun var af og til tåbelig, stædig og traf dårlige valg. Hun var kærlig, omsorgsfuld og opofrende. Hun var en skøn blanding af mange træk og jeg elsker, når man møder en person i en bog, hvor man ikke kan undgå at føle, at man virkelig kender vedkommende, fordi man igennem dem får glimt af virkelige mennesker fra ens eget liv.

Anne skuffede mig bestemt heller ikke i bog 3. Hun var lige så fantastisk og fandenivoldsk som i de tidligere bøger, og så er mit bløde punkt jo, at hun ikke falder i den-eneste-ene-fælden. Hun er ung og elsker og begærer og har seksuelle relationer, uden at hun en eneste gang bliver fremstillet som mindre værd. Det er SÅ vigtigt! Jeg skrev det også i min anmeldelse af bog 2, men repræsentativitet er simpelthen uvurderlig, og at se en stærk kvindelige hovedperson, der ikke skal være en sand helgeninde, som gemmer sig selv til sin true love, gør mig så glad! Det er et vigtigt skridt.
Speaking of true love, så har jeg i mine tidligere anmeldelser også givet udtryk for, at hendes første kærlighed Varnar var en ALT for seriøs, stoisk høj-mørk-tavse-type til min smag, men det må jeg sige: jeg endte faktisk med at være helt på hans side denne gang. Det er generelt en mesterlig teknik, som Sølvsten her behersker: at kunne få en som læser til at hade og elske og så hade igen på skift imellem karaktererne! Den eneste anden, som på samme vis har kunne få mig til at flikflakke imellem karakterer har været R.R. Martin i A Song of Ice and Fire-bøgerne. Ikke mindst da min ellers klare favorit til Anne fra bog 2 endte med at være den person, som jeg mindst håbede at hun ville hooke op med.

Nogen formår hele tiden at have et flow, der holder en fastlåst. Jeg havde hele tiden bogen med mig rundt i tasken i det døgn, hvor jeg læste den, i tilfælde af, at jeg lige kunne snige mig til ti minutters mere læsning. Jeg kedet mig aldrig og jeg var hele tiden nysgerrig på, hvad der ville ske. For hvert plot, som jeg regnede ud, så var der tre andre, som fuldstændig tog fusen på mig! Helt indtil sidste side (I kid you not!) blev der ved med at være små twist, som kom bag på mig, men som bare gav så god mening. Her er ikke indsat plottwist for chokeffektens skyld, men fordi, at det kobler historien sammen!

Foruden at holde handlingen i gang, så værdsatte min historiefaglige side også alle de vanvittigt nørdede historiske detaljer, som Sølvsten får smuttet ind i hele forløbet. Selvom fantasyelementerne er i fokus, så bliver de endnu mere troværdige af, at man får dem underbygget af en grundig sans for detaljer. Man kan mærke, at her er der blevet researchet for at intet skulle være overladt til uvidende spekulationer, og det giver altså et lækkert, gennemarbejdet resultat.

Jeg er glad. Jeg havde på ingen måde selv set den her slutning komme, overhovedet, men jeg kunne ikke ønske mig en bedre en. Hjerteskærende sørgelig, episk og hjertevarm på én og samme tid.

Jeg kan slet ikke vente, til Sølvsten udgiver flere bøger!

Anmeldt af Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *