Ravnenes hvisken bog 1

Serie: Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten

Antal Sider: 707

Udgivelse: 2016

Originalsprog: Dansk

Forlag: Carlsen

Antal fjer: 5

En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.

Død, mystik, familiehemmeligheder, runemagi, drømmesyn, guder og mord. Ravnenes hvisken bog 1 har efterladt

mig åndeløs!

Jeg er utrolig begejstret for den nye, nordiske tolkning af fantasy, som ses for tiden, og Malene Sølvsten gør det simpelthen eminent med genren i sin første bog i Ravnenes hvisken. Det kan noget, det her mørke, nordiske fantasy!

Bogen spinder på elegant vis nordisk mytologi ind i nutidens Danmark, og universet leveres levende og troværdigt. Jeg skal indrømme, at det tog mig nogle sider at komme ind i historien. Den starter som så mange andre: ung, kvindelig enspænder med tendens til særlige kræfter, men jeg er simpelthen så glad for, at jeg lige gav den et par siders tålmodighed, for hold da op! Så gik det løs og jeg slap den nærmest ikke igen før sidste side.

Den 17-årige Anne er en fantastisk hovedperson, fordi hun er så vedkommende i sin menneskelighed. Hun er ensom, utilpasset, tilknyttet myndighederne og med en voldshistorik. Hun er barsk, afvisende og afstumpet, men det dækker over hendes afsavn, hendes ensomhed, de mange svigt affødt af en eksistens som kastebold i et system, der ikke altid slår til. Jeg kender en brillant ung kvinde, der deler brudstykker af Annes fortid, og som også var fanget i systemet som teenager, og jeg kunne genkende hende som 17-årig i Anne i sådan en grad, at det gjorde ondt. Den form for genklang, at genkende ikke kun styrker, men også svagheder i personer og samfundet – dét gør en bog levende.

Bogen foregår i Nordjylland, og jeg har simpelthen fået en ubændig trang til at tage på weekendtur rundt i det nordjyske for at lade en del af den mytologiske mystik smitte af på mig efter at have læst bog 1. Men Sølvsten glorificerer eller idylliserer nu ikke den nordjyske muld. Her er måske nok smukt, men også øde og barskt, og den mørke, skandinaviske Noir, som ofte ses i tv-serier og kriminalromaner, fanger en, så man som læser næsten holder vejret, velvidende om, at uhyggen og ulykke hele tiden er lige under overfladen.

Persongalleriet er dejligt varieret. Det er fyldt med modsætninger og så knuselsker jeg de mange grå facetter, som alle karaktererne besidder. Der er ingen af dem, som er uigenkaldeligt perfekt eller gode. Man skiftevis hepper på dem og bander dem langt væk – ganske som med folk i virkeligheden. Anne er min yndlings – og så elsker jeg hende for, at hun ikke forelsker sig i bogens smukkeste personer! Alt for ofte er hovedpersoner og deres love-interest lige lidt for perfekte, men selv de af bogens personer, som er tættest på at være picture-perfect, har stadig irriterende vaner, dårlige kommunikationsevner, er for selvoptaget eller lidt nogle følelsesbøller.

Ravnenes hvisken leverer en førsteklasseslæseoplevelse, som jeg aldrig ville have været foruden.

 

Ravnenes hvisken er planlagt til at være en trilogi, hvor bog 2 udkom i 2017 (og vil få sin egen, selvstændige anmeldelse) og bog 3 er sat til at udkomme her i 2018.

 

Anmeldt af Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *