Ravnenes hvisken bog 2

Serie: Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten

Antal Sider: 621

Udgivelsesår: 2017

Originalsprog: Dansk

Forlag: Carlsen

Antal fjer: 5

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

To ord: LÆS DEN

Jeg var simpelthen nervepirrende spændt, da jeg samlede Ravnenes hvisken bog 2 op. Jeg havde forelsket mig hovedkulds i Sølvstens Nordjylland efter første bog, i Anne, den barske, ituslået, men også stærke hovedperson og alle hendes venner. Jeg kunne næsten ikke vente med at kaste mig ind i bogens univers igen, men jeg var nervøs. Kunne en efterfølger være lige så god som første bog? Ville jeg blive skuffet?
Svaret? Jeg kom hjem en eftermiddag, hvor jeg vidste, at jeg ikke havde nogle planer resten af dagen og begyndte at læse bog 2 – og jeg slap den ikke før klokken elleve samme aften, hvor jeg vendte sidste side efter mange timers hæsblæsende læsning, en aftensmad bestående af sure æblevingummier og en hungeren efter mere. Den er sublim!

Jeg havde været lidt urolig, for jeg havde hørt fra et par andre, at selvom de syntes, at 2eren var god, så havde de ikke oplevet at blive fanget på samme måde som med bog 1. For mig var det omvendt. Jeg elskede allerede bog 1, men bog 2 havde bare den helt rigtige historie for mig. Selvfølgelig er noget af det helt nye wauw-faktor ikke det samme, men historien udvikler sig, der er fede overraskelser, situationer er kompliceret og tilspidser og der sker så utrolig meget.

Og nu spoiler jeg lidt (kun meget lidt), så hvis man ikke har læst bog 2 endnu og ikke vil havde noget afsløret, så stop her og giv dig straks i kast med bogen!
Ellers, så fortsæt:

Jeg er simpelthen så uendelig taknemmelig for Anne, det skal du bare vide Malene. Hun er nemlig menneskelig og en af de første hovedpersoner, hvor jeg har kunne genkende mig selv og andre unge kvinder i – særligt fra mine teenageår. Og her er det særligt kærlighedslivet, som jeg mener. Alt for ofte synes jeg at støde på hele det her True Love-koncept for en bogs karakterer: de finder den mystiske fremmede, forelsker sig uigenkaldeligt og vier deres liv og eksistens til dem. De bliver sammen, lykkeligt, for evigt. Altså, jeg tror på, at forhold kan vare længe, men at din første teenagekæreste forbliver dit et og alt for altid… Det sker da, bevares, men hvor var det forfriskende at opleve Anne være så menneskelig: hun forelsker sig, hun begærer, hun begræder, sørger, har kærestesorg, men lader sig også tiltrække af andre igen. Ganske som det har været med alle dem jeg kender, som har været igennem brud. Det er netop det smukke ved kærlighed. Den gør godt og den gør ondt og nogle gange, så går den over. Det gør ikke et forhold ligegyldigt – man har stadig været den rigtige for hinanden på et tidspunkt i ens liv, men man udvikler sig og nogle gange er det i forskellige retninger.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det skal gå med Annes kærlighedsliv i næste bog, men jeg ved godt, hvem jeg hepper på (og det er ikke den første kæreste…)

Bogens personer kom virkelig under huden på mig på en helt ny måde i løbet af bog 2. Særligt guderne og de udødelige – her går en særlig tanke til Elias, that bastard, som er min klare favorit her efter bog 2. Nøj, hvor er han en skøn blanding af alt muligt, og man ved ALDRIG, hvor man har ham eller hvad der egentlig foregår i hans kønne hoved. Helt, skurk, ven, fjende, en god blanding?

Personerne er stadig fede og findes i alle de grå nuancer, og så er de utrolig diverse! Og det bedste er: det sker fuldstændig naturligt og utvunget. Hvor er repræsentation bare vigtig og hvor gør historien det bare til højeste karakter! LGTQ, etniciteter, religioner, kulturer. Det er simpelthen et mesterværk, og det her er en serie, som jeg kommer til at anbefale alle på biblioteket.

Jeg går og tæller dage til bog 3 udkommer her i 2018 – Malene, jeg hepper!

 

Anmeldt af Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *