Skaberens våben: Tusmørkebørn

Titel: Tusmørkebørn

Forfatter: Marie-Louise Rønning

Antal sider: 524

Udgivelsesår: 2017

Sprog: Dansk

Originalsprog: Dansk

Forlag: DreamLitt

Antal fjer: 4

Lyset vil sejre, og ilden vil brænde.

Jeg var skeptisk, da jeg gik i gang med bogen. Umiddelbart, så var mit indtryk, at tonen var unødvendig hip (på den der lidt ung-med-de-unge-facon) og jeg så allerede klart de direkte træk over til Twillight-serien. Det her, tænkte jeg, er jo bare en Twillight-knock-off iscenesat i Hillerød! Men – heldigvis – læste jeg videre og skiftede holdning. Jeg synes nemlig, at Tusmørkebørn: Skaberens våben er en rigtig fed bog!

Lige som så mange andre, så skal det siges, at jeg har læst Twillight og Vampire Diaries og jeg nød begge serier, så absolut! De var fin underholdning og jeg kom hurtigt igennem dem, men jeg fandt dem også lidt trivielle i længden og Bella fra Twillight direkte øretæveindbydende i al sin apatiske opgivenhed overfor verden. Det sagt, så ville jeg stadig anbefale folk at læse dem (særligt unge mennesker, der skal have en light intro til paranormale bøger og temaer).

Men tilbage til Skaberens våben. Mere end Twillight, så synes jeg nemlig at serien ret hurtig mindede mere om Buffy! Som potentielt set er min absolutte yndlingserie nogensinde. Så Twillight hvis Bella havde været Buffy xD

Hovedpersonen, gymnasieeleven Victoria Engelbrendt, er en hårdtslående blondine, der sammen med sine søstre er med i en hemmelig slags orden – Lysets Kvinder. Deres opgave er at bekæmpe ondskab og overnaturlige fjender af mennesker. Herunder i særdeleshed vampyrer. Victorias liv er barskt, men som sådan ligetil: hun patruljerer Hillerød og bekæmper monstre. Dilemmaet indtræffer naturligvis i form af tre unge vampyrer, Matthew, Will og Eva Rivers, der pludselig slår sig ned i Hillerød og indskriver sig på gymnasiet. Victoria burde dræbe dem, men tøver. Ikke mindst da det langsomt går op for hende, at de måske er mere end de giver udtryk for, og at livet måske ikke er så sort/hvidt, som hun hidtil har troet. Snart bliver både hun, hendes søstre og de tre Rivers-søskende hvirvlet ind i langt større problemer end eksamenskarakterer og gymnasiefester.

Selvfølgelig opstår der også en sød (til tider temmelig kaotisk og meget teenageagtig) musik imellem Victoria og Matthew og her må jeg indrømme: ikke udpræget fan. Men det har jeg tidligere haft skrevet om: jeg er ikke fan af hele den der udkårne-eneste-ene-soulmate-kærligheds-kliché. Matthew lever op til alle stereotyperne: Vanvittig smuk og mystisk, forfærdelig og tragisk fortid, der gør ham så indelukket, blatant irriterende og bedrevidende (det er muligvis primært undertegnets holdning), overdrevet klog, rig og oh-so-dark-and-hot. Helt generelt er han Edward Cullen, nu bare med en særdeles potty mouth (som dog bliver overgået af hans bror Will), en mere kompliceret familiehistorik og en forkærlighed for Danmark. Men jeg står fast ved min udtalelse: han er så utrolig irriterende. Victoria er dog vild med ham, i hvert fald on-off, men jeg kunne nok godt ønske mig lidt mindre Edward-Bella relation imellem dem.

Jeg vil igen gerne slå fast, at jeg virkelig nød historien – utrolig meget endda! Den var lynhurtigt læst (for måneder siden.. Suk, du travle sommer!), har et godt flow, en fin storyline og nogle spændende karakterer. Havde det ikke været for hele kærlighedsklichérelationen imellem Victoria og Matthew (og det fact at jeg cringede så hårdt hver eneste gang, han kalder hende Engel – ughr), så havde jeg været tilbøjelig til at give den fem fjer. Den ender i stedet på fire solide fjer og en klar anbefaling til alle fans af paranormale romancer. Jeg er helt sikker på, at andre vil nyde den enormt af netop de årsager, som jeg var lidt hidsig på den. Det er jo trods alt smag og behag. God er den dog og den spiller rigtig fint op til 2eren i serien: Mørkets Sangfugl.

Anmeldt af Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *